Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab en dansk selskabsform, som er interessant at vælge,
hvis man vil opnå en række fordele. Anpartsselskaber er også interessante i forhold til inkasso.

Hvad er et anpartsselskab?

Et anpartsselskaber en dansk juridisk selskabsform, som du kan vælge for din virksomhed. Selskabsformen er i daglig tale forkortet ApS. Et anpartsselskab giver dig en række fordele som virksomhedsejer, frem for en enkeltmandsvirksomhed – den altoverskyggende er en adskillelse af din egen private økonomi og virksomhedens økonomiske forhold. Etanpartsselskab giver dig begrænset hæftelse og ansvar, da selskabsformen er en selvstændig juridisk enhed – separeret fra ejer(ne). Med over 214.000 anpartsselskaber i Danmark (i 2016), gør det selskabsformen til den absolut mest populære i Danmark – og er godt 6 gange mere andvendt end aktieselskaber – der på mange måder rent juridisk minder meget om hinanden.

Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed, og er dermed i udgangspunktet fuldstændig separeret fra virksomhedens ejer(ere). Med andre ord betyder det, at selskabets ejere ikke personligt hæfter for virksomhedens gæld, forpligtelser eller lignende. Selskabets ejere hæfter udelukkende for den indskudte (og oparbejdende) selskabskapital: Skulle det ske, at virksomheden gik konkurs eller lukkede af andre årsager, ville selskabets ejere ikke være forpligtede af evt. gæld eller lignende. I udgangspunktet. Denne hæftelse kaldes for begrænset hæftelse og ansvar.

I Tyskland hedder et anpartsselskab Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH), i Sverige Aktiebolag (AB), England, Limited Company (Ltd), USA: Limited liability company (LLC) selskabsformer giver samme mulighed for begrænset hæftelse.

Anpartsselskab

Kapitalkrav for et anpartsselskab

For at du kan stifte (eller omdanne til) et anpartsselskab, kræver det en selskabskapital på mindst 50.000 kroner.

De 50.000 kroner kan dels bestå af kontanter eller indskud af værdier og aktier (bil, maskiner, inventar, ejendomme mm.). Indskud af aktiver, kaldes også for et apportindskud.

 

Hæftelse ved et anpartsselskab

Hæftelsen i et anpartsselskab er begrænset hæftelse og dermed begrænset ansvar. Det betyder at selskabets ejere hæfter for de værdier, aktiver og selskabskapital som er indskut (eller oparbejdet) i virksomheden.
Ejerne af et anpartsselskab kan med andre ord ikke i udgangspunktet hæfte personligt for eksempelvis lån, gæld og lignende, da virksomheden er enselvstændig juridisk enhed.

Den begrænsede hæftelse og dermed det begrænsede ansvar er altid et udgangspunkt, og hvis andet ikke er aftalt, altid det der gælder. Men rigtig mange anpartsselskaber kan imidlertid opleve at banker, samarbejdspartnere eller lignende eksempelvis stiller krav om kaution fra virksomhedens ejere, hvis der skal optages større lån eller lignende.
Dette aftales ved lånets oprettelse, og ved en kaution frafaldes dermed den begrænsede hæftelse, som virksomhedsformen normalt giver.

Sker der kriminelle forhold, udarbejdet af virksomhedens ejere, er sådan forhold ikke dækket af den begrænsede hæftelse eller det begrænsede ansvar. Med andre ord betyder det, at såfremt virksomhedens ejere har begået strafbare forhold, ja så rettes en eventuel sag mod ejerne og ikke selskabet som juridisk enhed. 

Hvad er forskellen på et anpartsselskab og et aktieselskab?

Både et anpartsselskab og et aktieselskab minder juridisk rigtig meget om hinanden, de er begge sværvægterne blandt selskabsformerne i Danmark – og dermed også blandt de selskabsformer der har størst administrativt arbejde forbundet omkring sig. 
De to selskabsformer giver dens ejere (aktionærer) begrænset ansvar og begrænset hæftelse og de begge kræver en ikke ubetydelig selskabskapital for at komme i gang – henholdsvis 50.000 og 400.000. Modsat eksempelvis et IVS eller en enkeltmandsvirksomhed, hvor man kan komme i gang for henholdsvis 1 kroner og gratis.

At etablere et ApS koster 50.000 kroner, mens det koster 400.000 kroner at etablere et A/S. Med andre ord er det betydelig dyre at stifte et A/S, frem for et ApS, for at opnå grundlæggende samme fordele.
Det er sandsynligvis også en af hovedårsagerne til, at der i dag er over 6 gange flere ApS’er, end A/S’er.

En af årsagerne til at folk alligevel stifter (eller omdanner) et A/S, frem for et ApS, skal sandsynligvis findes i den troværdighed og marketingsmæssige værdi der alt andet lige er i at virksomhedens ejere har lagt 400.000 kroner, frem for 50.000 kroner. En troværdighed man kan bruge overfor banker, långivere, kunder, samarbejdspartnere og lignende. Hvem ville du helst låne penge til? En virksomhed der har en (teoretisk) værdi på 50.000 kroner, eller 400.000 kroner? Hvis troværdighed er størst? Der findes ikke nødvendigvis et rigtig og forkert svar på de 2 spørgsmål, men det er sådan overvejelser både banker, långivere og samarbejdspartnere gør sig, når et nyt klientforhold skal oprettes. 

Er en ekstra troværdighed og en øget marketingsmæssig værdi ikke noget man som virksomhed har behov for, eller ikke mener sine kunder tillægger den store værdi – ja så er et ApS sandsynligvis at foretrække.

I 2013 fik anpartsselskaberne en lillebror med de såkaldte iværksætterselskaber (ivs). For i juni 2013 blev selskabsloven ændret således, at det skulle være nemmere og billigere at komme i gang med at drive egen virksomhed. Et iværksætterselskab er grundlæggende det samme som et ApS; du opnår begrænset ansvar og hæftelse – men det koster blot ned til 1 kroner at stifte selskabet. Meningen er dog at selskabet skal sparer 25% af overskuddet op, indtil man når 50.000 kroner i selskabskapital – for så derefter at kunne omdanne til et anpartsselskab, hvis selskabets ejere og ledelse ønsker dette. Der er ikke noget krav om at virksomheden SKAL ændre selskabsform når de 50.000 kroner er nået – men skal blot anses som en mulighed for at spare op til et anpartsselskab, af midler fra driften, frem for private opsparede midler. 

Lige siden iværksætterselskabernes indtræden i 2013 har der været stor diskussion omkring selskabsformen – mange har anset selskabsformen for lettere useriøs, mens andre ser det som en fin måde at kickstarte en iværksætterdrøm og at opnå en billig separation fra privatøkonomien. 

Ydermere, ønsker næsten alle banker og långivere en eller anden form for kaution eller sikkerhedsstillelse, når et IVS ønsker at optage et lån. Det er de færreste der ønsker at låne til virksomheder, hvis eneste risiko ved at gå konkurs eller lukke blot er 1 kroner. 

Inkasso mod et anpartsselskab

Har du som kreditor et anpartsselskab der ikke har betalt dine fremsendte fakturaer, har du mulighed for inkasso, på præcis samme måde, som var kravet mod en privatperson, et iværksætterselskab (ivs), et aktieselskab (A/S) eller en hvilken som helst anden debitor.

Som kreditor skal du blot stile kravet mod virksomheden – med mindre specifikt er aftalt ved aftalens indgåelse. Såfremt selskabet er køber, så hæfter virksomhedens ejere ikke for kravet, grundet den begrænsede hæftelse. Det betyder med andre ord, at såfremt din debitor er et ApS, og selskabet går konkurs eller på anden vis lukker, så bortfaldet kravet – juridisk set. Dette svarer i princippet (juridisk) til en persons død.

Såfremt du handler med en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentselskab – hvor ejer(ne) hæfter personligt og solidarisk, for alle krav mod virksomheden, ja så er der her mulighed for at rette et eventuelt krav direkte mod ejer(ne), også trods selskabets eventuelle ophør eller konkurs. 

Et anpartsselskab er dermed bedre beskyttet end eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentselskab (I/S). Det er med andre ord ikke helt uvæsentligt hvilken selskabsform dine kunder og samarbejdspartnere har, hvis uheldet er ude og en faktura ikke betales.