Betalingsdato
Betalingsdatoen er den dato hvor en betaling finder sted (eller ønskes findes sted).
Der er dog en række ting du som virksomhed skal være opmærksom på i denne forbindelse.
Hvad er en betalingsdato?
En betalingsdato er den dato hvor et krav (eksempelvis en ubetalt faktura) rent faktisk bliver betalt på. I praksis ses det ofte at betalingsdato og betalingsfrist ofte bruges i et væk som det samme begreb – hvilket det i praksis ofte også kan være; såfremt betalingen sker på den dag der er frist til det.
Men teoretisk er begrebet betalingsdato og betalingsfrist ikke det samme. Betalingsfrist er den betalingsfrist en virksomhed har givet, hvorpå man senest ønsker betaling. Betalingsdatoen er den dato hvor betalingen rent faktisk sker.
Det er forskelligt fra regnskabsprogram til regnskabsprogram (og virksomhed til virksomhed) hvordan de to begreber bruges og ofte ses “betalingsdato” anvendt på en faktura, for værende den frist man ønsker senest betaling for, trods den rigtige teoretiske betegnelse herfor ville være “betalingsfrist”.
Hvornår er en faktura betalt til tiden?
I udgangspunktet skal en faktura betales til tiden, hvilket juridisk set sker, når en kunde (debitor) betaler sin faktura på betalingsdatoen. Med andre ord skal en virksomhed ikke nødvendigvis have pengene på betalingsdatoen.
Såfremt debitor og kreditor har samme bank, vil en betaling fra kunden til virksomheden, typisk være der samme dag. Har de forskellige banker, vil der typisk være 1 til 2 bankdage (hverdage) fra at debitor betaler sin faktura, til at kreditor har pengene på sin bankkonto.
Hvad er reglerne for betalingsdato på faktura?
Mange har den fejlagtige opfattelse, at en debitor SKAL have et bestemt antal dages betalingsfrist – og dermed en opfattelse af, at betalingsdatoen skal ligge 7, 10 eller 14 dage ude i fremtiden. Dette er IKKE korrekt. En virksomhed må selv bestemme sin betalingsfrist, og dermed sin betalingsdato.
At udskyde sin betalingsdato fra købstidspunktet er en form for kredit, en kredit som virksomheden med andre ord selv må bestemme ved selv at fastsætte betalingsdatoen.
Langt de fleste virksomheder har på fakturakrav 7 – 10 eller 14 dages betalingsfrist. Det er imidlertid op til virksomheden selv at bestemme, og afhænger af likviditet. Des længere betalingsfrist, det ringere likviditet vil en virksomhed (teoretisk) opnå.
Hvilke konsekvenser har det ikke at overholde betalingsdatoen?
Oplever du som virksomhed, at en kunde ikke overholder sin betalingsfrist og dermed ikke betaler rettidigt, så giver renteloven samt inkassoloven giver dig mulighed for at igangsætte en langrække handlinger mod debitor, når betalingen udebliver.
Af tiltag kan herunder nævnes; tilføjelse af renter til kravet (hovedstol), udsendelse af rykkerskrivelse, udsendelse af inkassovarsel samt tilføjelse af kompensationsgebyr og rykkergebyr.
Sådan handlinger, må KUN påbegyndes, såfremt betalingsdatoen er overskredet.
Har du brug for inkasso, hjælper vi hos Inkassofirma.dk altid gerne med at finde den rette partner og har du lyst til at lære mere om inkasso kan du klikke rundt i vores ordbog eller læse vores guides for at se hvilke tiltag du kan foretage dig.